Til næste time er der 2 hjemmeopgaver:
1) Byg en sfærenes musik kvintcirkel-planet! (Se nedenfor hvordan det gøres)
1b) Nedskriv en toneart ved hjælp af planeten (dvs. vælg 7 på hinanden følgende toner og skriv dem på et stykke papir). Som vi snakkede om må man gerne skrive flere, f.eks. både en nem toneart og en svær en hvis man vil.
2) Arbejd med med jeres komponerede tema. (Se hvordan nedenfor).
Frivilligt:
Ekstra A) Sæt de fire temaer efter hinanden til en lille enstemmig komposition. Prøv forskellige kombinationer. Hvad lyder bedst?
Udstyr
Vi snakkede om udstyr. Og jeg fortalte at min gamle lærer, Bent Sørensen, spidser sine blyanter hver morgen. Her fortæller han om sine komponistblyanter.
//
1) Byg din egen sfærenes musik kvintcirkel-planet!
Det skal du bruge:
En dåse eller noget andet cylindrisk (Man kan også skrive direkte på en kugleoverflade for at gøre det mere planetagtigt), pen, papir, saks, lineal, tape, en lampe eller lygte og et mørkt rum.
Mål omkredsen på dåsen (eller kuglen). Det kan evt. gøres ved at rulle den ind i papiret, sætte et mærke hvor papiret møder sig selv. Folde papiret ud igen og måle afstanden mellem mærkerne fladt på det udfoldede papir.
Opdel den målte afstand i 12 lige store stykker (brug gerne en lommeregner). Afmærk de 12 stykker på papiret med lodrette streger.
Tegn 5 vandrette nodelinjer henover de lodrette afmærkninger.
Skriv en nøgle (g- eller f-nøgle efter eget valg) lige til venstre for den første lodrette afmærkning og vælg en tone og skriv den på den første afmærkning.
I eksemplet har har jeg valgt en f-nøgle og tonen D. Men du må gerne vælge en anden tone hvis du vil.
Skriv på den 2. afmærkning en tone 1 kvint højere. Hvis du ikke ved hvilken tone der ligger en kvint højere, så tænk på celloen. Man kan altid spille en kvint højere ved at spille med samme fingersætning en streng højere.
I mit tilfælde bliver det et A.
Skriv på den 3. afmærkning endnu en kvint højere. I mit tilfælde er A jo på A-strengen så jeg kan ikke gå endnu en streng op. I stedet skriver jeg først A'et en oktav dybere under det første A (så de deler nodehals). Nu kan jeg nemt gå en kvint op til E.
Sådan fortsætter jeg med at gå en kvint op for hver afmærkning. H, Fis, Cis, Gis. (og jeg oktaverer ned hvor det er nødvendigt så jeg ikke ender helt oppe i skyerne).
Gis er det samme som As. Jeg har for en sikkerhedsskyld skrevet begge dele. Hvis du ikke finder det åbenlyst hvorfor Gis og As er den samme tone så sig til næste gang, så gennemgår vi "enharmoniske omtydninger" (dvs. toner som skrives forskelligt, men klinger ens).
Herfra går jeg videre med kvinter op: Es, B, F, C, G.
Og til sidst er jeg nået til D - den samme tone som jeg startede på. Nåede du også tilbage til den samme tone som du startede på?
Så nu er vi klar til at klippe nodesekvensen ud og spænde papiret omkring dåsen.
Hvis vi har gjort det rigtigt skulle det passe sådan at den første og sidste tone falder oven i hinanden (altså i mit tilfælde D og den samme tone D)
Tape papiret fast. Og tænd for lampen!
Nu er planet-konstruktionen klar til at dreje langsomt om sig selv. Hold den så halvdelen af noderne falder i skygge og den anden halvdel bliver oplyst. Læg mærke til hvilke toner der falder lys på: Holder man planeten tæt på lampen, vil lysetkeglen kun ramme 5 forskellige toner. Dette er den såkaldte pentatonskala. Pentatonskalaen kender vi fra meget forlkemusik, asiatisk traditionel musik, og moderne populærmusik. Det interessante her er, at uanset hvilke 5 toner vi drejer frem mod lampen vil der oplyses en pentatonskala. Alle af pentatonskalaerne har det samme forhold mellem tonerne og derfor samme "karakter".
Hvis man holder planeten på længere afstand af lyskilden, vil man kunne få lyset til at ramme 6 forskellige toner på en gang. Denne 6 toneskala har også været meget anvendt gennem historien. Man vil kunne finde den i bl.a i irsk folkemusik og i musik fra renæssancen.
Prøv at holde planeten så tonerne D og A peger lige frem mod lyset. Så vil du få lys på C,G,D,A,E,H.
Se så ude på planetens sider. Her finder man i tusmørket F og Fis, nemlig henholdsvis i morgen dæmringen og i aften skumringen. Når planeten drejer, vil den ene forsvinde helt ud i mørket når den anden bryder frem i lyset. Når Fis rejser sig af morgenrøden forsvinder F ud i aftenmørket.
Hvis man tæller enten F eller Fis med til de oplyste toner får vi 7 toner. Det er den såkaldte diatoniske skala, og i den diatoniske skala kan vi finde vores dur- og molskala. Mere om det næste gang!
Herunder ses den dåseplanet vi lavede sammen på det ene lørdagshold. Vi fandt ud af at dåsen måske var lidt for stor...
På det andet hold prøvede vi os med en lidt mindre påske-kvint-cirkel-planet. Her ses den i romantisk skær...
//
2) Temabearbejdelse af jeres minikomposition
Vi lavede til timen et tema hver. Det var allesammen rigtig brugbare temaer. Det er det tema I skal tage udgangspunkt i når I løser opgaven nedenfor.
OPGAVEN:
Skriv temaet over på et stykke gennemsigt plastik eller lignende. Det kan være med en permanent marker på et plastikchartek eller en gennemsigtig plastikpose eller lignende.
-Drej det nu rundt så du ser det spejlvendt. Skriv en nøgle (f- eller g-nøgle) i venstre side (Remus foreslog tenornøgle. Det må I også gerne hvis I kan overskue det). Nu har du et nyt tema! Skriv det nye tema over på et andet stykke papir.
-Drej plastikket så du læser noden på hovedet. Skriv en nøgle til venstre. Nu har du endnu et nyt tema! Skriv det nye tema over på det andet stykke papir.
-Vent plastikchartekket igen så det ikke er spejlvendt længere. Vend det på hovedet. Skriv en nøgle til venstre. Nu har du IGEN et nyt tema! Fire temaer i alt. Har du alle fire temaer skrevet på det samme papir?
Tag dem med til næste undervisningsgang.
Dette er en metode som blev brugt meget i dodekafonmusikken (12-tonemusik). Men man kan finde antydninger af samme tematiske behandling i alt fra klassisk musik til folkemusik. Næste gang skal vi se hvordan Beethoven behandlede sit tema!