15. september (10:00)


Til næste time (29. sept) er der 4 hjemmeopgaver:

1) Intervaller en masse! (Den udleverede opgave)

2a) I bogen (Music Theory in Practice 2): side 22 - Exercise 1. (Når I har lavet den foregående øvelse skulle I kunne løse denne opgave på under 20 sekunder! I skal ikke skrive svaret i bogen, i stedet skal I øve jer på at læse intervalnavnene højt ved at se på noderne).
2b) Sæt oversættelsen ind i bogen med tape. (link til oversættelsen pdf)

3) I bogen side 23 - Exercise 2. (Samme som ovenfor, læs alle intervalnavnene højt)

4) Syng nogle af de melodier som I hører på skalatrin (tallene 1-7) ELLER med solmisation (do re mi...) (ligesom vi gør når vi laver diktat).
Det kunne f.eks. være temaet fra Carl Nielsens Orientalske festmarch (tip: den starter på 5.trin)



//

Intervallæsning

Tidligere talte vi os frem til intervallerne når vi skulle læse dem:

intervaller

Men det er langsomt at tælle - musikken er allerede langt videre inden man har nået at tælle linjer og mellemrum!
Så følgende øvelse går ud på at se intervallet i "ét blik" uden at tælle:

link til øvelsen (pdf)

Udfør øvelsen ved at sætte en metronom (hvis I har det, ellers hold selv en fast puls). Læs så intervalnavnene højt fra en ende af - et interval per pulsslag.

Øvelsen adskiller de intervaller som er ensliggende (dvs. begge toner ligger PÅ linjerne eller begge toner MELLEM linjerne) fra dem der er uensliggende (dvs. den ene tone på en linje, den anden i et mellemrum)

Side 1 har kun ensliggende intervaller; side to har kun uensliggende intervaller. Hvis læsningen stadig ikke er flydende (min. ét interval i sekundet) når I når til sidste interval på side to, så vend siden om og læs alle intervallerne baglæns!



//

Andre ting vi gennemgik

Vi så på gamle noder fra 1400 tallet med gåder og sjove former:

Vi hørte Le ray au soleyl af Johannes Ciconia (1370-1412). I noden er der bare en enkelt stemme skrevet, men det følger af forskriften at tre stemmer skal synge melodien samtidig, men i tre forskellige tempi! (link til noden)
I Le rondeau Belle, bonne, sage af Baude Cordier (1380-1440) er noderne formet som et hjerte.

Det gav anledning til at snakke om C-nøglen 𝄡 som kan rykkes til en hvilket som helst nodelinje. I dag ser man dog næsten kun tenor-nøglen (C-nøgle på næstøverste linje) og alt-nøglen (C-nøgle på midterste linje).

Det gav også anledning til at snakke om kirketonearterne (Dorisk, Frygisk, Lydisk og Mixolydisk) og deres forhold til dur- og moltonearterne som blev mere alminderlige efter 1600-tallet.